lille Lise lille Lise børnesang sang

Tegninger og kort, når det skal være personligt.

En god ven af mig, skulle til barnedåb, og ville rigtig gerne have et lille sødt, personligt kort med, fordi der også til kortet ville høre sutter med navn på til.  Og så var tanken faldet på mig i forhold til at tegne kortet.

Jeg blev glad, men tænkte også længe over det, fordi jeg ikke rigtig vidste, om jeg ville tage opgaven, da det at tegne en tegning kan tage lang tid, så det med at tegne til særligt dig, kan jo gå hen og blive dyrt, hvis det bare er en tegning.

Men det var jo en ven, og da det er en ven som gør så meget for mig, og som er så nærværende, gav jeg det en ekstra tanke. Nu skulle jeg bare finde inspiration, for hvad skulle det være, hvis det ikke skulle være noget af det sædvanlige med lyserød, eller lyseblå.                                                                                                                                                                       Ideen skulle som sagt være noget med navnesutter. Navnesutter er sutter med navne på, men det giver vel lidt sig selv.

Det er aldrig rigtig til at vide, hvor inspirationen pludselig kan komme fra, det kan være alt fra nogle tegninger, nogle børn har tegnet, som her hvor Katja fra 2.b har tegnet en barnedåb.

barnedåb tegning børnetegning
En tegning med barnedåb. Den er så fin syntes jeg, og hvirs ikke det lige var mig, der skulle tegne, så ville jeg have brugt denne :-)

Til et suttetræ, jeg pludselig stødte på, en dag jeg gik på Amager, for at besøge en kær veninde.

Jeg stoppede op, stod længe og betragtede træet. Tænkte, hvem mon var den første, der hængte sutter op? Og hvorfor fik de lov til at hænge? Og hvad fik de næste til at hænge nogle op også, og så fremdeles, hvordan opstod dette suttetræ lige der, lige midt på Amager.

sutter sut navnesut navnesutter suttetræ
Det var temmelig vildt det suttetræ her. Mange har jeg set, men ingen så fyldte som dette.

Jeg tog et billede, så jeg kunne kigge på det, når jeg kom hjem. Hjemme med den varme kaffe, læsebrillerne på, begyndte jeg nu at nærstuderer sutterne. var nogle af dem navnesutter. For kunne det ikke være meget sjovt at kunne sige, se der, lige der, der hænger min sut.

Og så kom ideen. Kortet skulle selvfølgelig være et træ. I træet skulle der være nogle fugle med en rede, og i reden skulle der ligge en lille babyfugl. Træet skulle være et livstræ, som symbolet på liv, det liv der var i vente, med al dens betydning.

Så jeg tegnede, blev selv tilfreds, og det gjorde min ven også, for også at nævne, at det gjorde modtagerne også. 🙂

fødselsdagssangen med instrumenterne
Du har jo fødselsdag, og det har du jo, og det er idag

Når jeg nu fortæller dig alt det, så er det fordi, det er nok gået op for dig, at jeg tegner meget, og at du også kan købe illustrationer. Og måske er du bange for at spørge om prisen. Ja det kan godt være dyrt, hvis det kun skal være til dig, for en tegning kan godt tage to timer.

Men hvis nu det viser sig, at jeg kan bruge motivet til en masse mere, men jo også betyder, at du ikke er den eneste, der kan gøre brug af tegningen, så kan prisen godt være en anden.

Så, det koster ikke noget at spørge. 🙂

Du kan spørge mig på mail; cityprinsessene@yahoo.dk

Eller sende en forspørgelse på kontaktformular Husk at skrive i overskriften, hvad det drejer sig om, så jeg ikke tror det er spam, og sletter det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *