Lille kat, lille kat på vejen, hvis er du, hvis er du? Jeg er sgu min egen! <3

lille kat, lille kat på vejen cityprinsesserne stå ved dig selvDu skal ikke tro, det bare altid er skide nemt at stå ved sig selv. Det kan nemlig godt give knubs, hvis det nu viser sig, at du ikke er som alle andre.
Særligt hvis du havner i et surt miljø, hvor alle går rundt og siger til hinanden, at sådan gør vi ikke her, og her plejer vi. Så er du på den, hvis du gør noget andet. Så skal du ikke bare have mod til at stå ved dig selv, du skal også have styrke, for mange kræfter vil prøve at få dig formet, så du passer ind.

Og alt det her, er ikke noget, der som sådan sker bevidst, meget ofte er det ubevidst, og det kan være, at du gør det selv over for andre, uden at du rigtig ved det.

Og hvorfor gør vi så alle det?

Jo det gør vi, fordi vi gerne vil høre til, gerne vil føle at andre kan lide os, så derfor går vi selv rundt med en ubevidst radar og koder andre mennesker af, så vi kan se, hvordan vil det være bedst at være, for at vi ikke skiller os for meget ud.

Dem som det så virkelig lykkes for, det med at skille sig ud, med at stå ved sig selv uden filter, det er folk som bliver kendte. Ikke at de ikke også oplever at få knubs, eller at skulle stå i strid modvind. For pludselig er du en person, alle har en holdning om.

For jeg tror ærligt, at det er alt for hård kost for os alle, hvis vi stikker for meget ud. Det vil give meget kamp, både at vi kan få lov til at være os, men hvis det os, det jeg, måske faktisk går så meget imod strømmen, at det rent faktisk er provokerende for andre.

Men hvis du ikke står ved dig selv, kan det have nogle vidt rækkende omkostninger for dig, fordi du vil forvirre dine omgivelser, for de kan ikke regne med dig, hvis de ikke rigtig har en følelse med, hvem du er, og så kan du komme til at virke falsk.
Har du nogen sinde set filmen “runaway bride” med Julia Roberts og Richart Gere? Han forelsker sig i hende, uden rigtig at vide hvad han forelsker sig i, for hun aner ikke overhovedet hvad hun selv står for. Hun gør bare som andre. Hun spejler sine omgivelser fuldstændigt. Kan de lide røræg, kan hun lide røræg, og er det noget andet i næste uge, jamen så gør hun bare det samme.
I guder hvor den film har irriteret mig mange gange. Grunden til at jeg har set den et par gange, er fordi jeg simpelthen ikke kan forstå, hvad det er han ser i hende, andet end at hun er smuk. Måske du ser noget andet?

Hvor om alting er, så kan du læse her hvad Vigga Wagtberg mener det kan få af konsekvenser for dig, hvis du ikke står ved dig selv. Du kan nemlig opnå at andre mennesker behandler dig nedladent.
læs lige med her => http://www.viggawagtberg.dk/9-grunde-til-at-du-bliver-behandlet-nedladende/

Else Togo Trust, hun er virkelig også noget for sig, hun tør nemlig også godt stå ved sig selv, og er ikke bange for at have en mening der er politisk ukorrekt. Eller indrømme at dagen er startet som en lortedag => http://fusionista.dk/er-jeg-i-handle-eller-lideform/

Mette Weber, der har siden tal med børn, kommer ind på, hvordan lærer du børn at stå ved sig selv, og er inde på, om det at stå ved sig selv til tider kan have en konsekvens, der går imod os selv, det er en super vinkel hun lige får på det => http://talmedboern.dk/toer-du-staa-op-for-dig-selv/

Hvad med dem som bander? Jeg gør det. Og det gør jeg fordi, nogle gange er bandeord bare med til at forstærke en retorik. Det er ikke fordi jeg går rundt og bander fælt dagen lang. Men det kan provokerer, og lige præcist det oplevede Anja Lysholm. Men hvorfor skal vi være så skide pæne hele tiden, det er kedeligt. Så er det sagt 🙂
http://anjalysholm.dk/maaske-bliver-du-skidesur-paa-mig-nu/

Odile er inde på, at hvis du ikke har en bevidsthed om hvad og hvem du er, så kommer du til at projekterer over på andre, særligt dit eget lort, om man så må sige. Faktisk er det så grelt, at du kan komme til at projekterer op til 70 % over på andre. Så læs lige indlægget, hvordan det viser sig i praksis
http://www.odile.dk/tal-med-hjertet/

Lisbeth Lysdal har tidligere skrevet et gæsteblogindlæg hos Cityprinsesserne, som dog handlede om noget andet. Men i forhold til det at stå ved sig selv, så kom en veninde og fortalte, at hun nu på en arbejdsplads aldrig rigtig havde givet udtryk for hvem hun var, og nu var hun havnet i en situation, at pludselig var der gået 8 år, og ting havde ændret sig, og nu var det forsent, eller var det. => http://lisbethlysdal.dk/staa-ved-dig-selv/

Og som rosinen i pølseenden får du link til mit gæsteblogindlæg, jeg skrev til Lisbeth Lysdal http://lisbethlysdal.dk/hvor-svaert-er-det-egentlig-at-staa-ved-sig-selv/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *