Sejerø- juli-sommerferie

Årets gang, sommer på Sejerø Juli

Sejerø juli, hvorfor egentlig skrive om det? Jamen, efter at jeg har fået sommerhus på Sejerø, har jeg været der ovre en gang om måneden, fordi der er meget i sommerhuset, som skal sættes i stand. og det har jo gjort, at jeg har fået lov til at opleve øen med alle dens årstider. Og hold da op hvor hver måned er forskellig, netop fordi Sejerø er en lille vindblæst ø, hvor årstiderne virkelig viser tænder, eller viser sig på den mest utroligt smukke måde.

Maj var meget af øen gul med sine raspmarker, juni blev mange marker røde med de smukke valmuer, og juli, som lige er afsluttede viste de smukke marker med modent korn, fordi i år var særlig varm.

Sejerø-sommerferie-juli
Marker, vild natur og tæmmet natur, vilde fugle og rådyr, sådan er Sejerø

Juli bød på megen badning, både på stenstranden tæt på sommerhuset, og på den bedste bade sandstrand, som også findes. Strandene var meget prydet med strandkål. Jeg har købt en kogebog på loppemarked af Anette Eckmann, hvor der er opskrifter på ting fra naturen, og som skal prøves, så snart vores køkken står klar. Der er lidt vej endnu, og strandkålen er ikke god nu, kunne jeg læse i bogen. Men en pryd på stranden, det er det altså.

strandkål-sejerø
Strandkålen skal plukkes tidligere på året, hvis du gerne vil kokkererer med det.

På turen over til Sejerø, lød der rygter på færgen om, at et TV hold ville dukke op i løbet af sommeren, det skulle være holdet fra “Nak og æd” Det som de skulle, skal, nakke er en påfugl, for som jeg skrev i årets gang juni, så er der vildt levende påfugle på Sejerø. Det er jo ikke en dansk fugl, den kommer fra Parkistan, så nogen må have sat dem ud, en gang i tidernes morgen.

marker-byg-rug-sejerø
Kan ikke helt kende forskel på byg eller rug. Men det var nu også mere farvespillet, der fangede mit øje her. Det var helt vildt så blå himlen var her i Juli på Sejerø

En tanke som lige strejfede, var, om de så ville lave mad over åben ild, for denne sommer har været vild tør, så brandfaren har været meget stor. Og heden er ikke forbi endnu. Men det har de nok styr på.

sejerø-sommerferie-strand
Stranden blev brugt til ture, til at finde sten og drivtømmer, til at soppe, bade og nyde et glas vin ved solnedgang.

Dage gik med afslapning, badning, lidt maling af hus, og en masse cykelture, både med gæster, og ture alene med kamera. Jeg kan nemlig bedst lide at tage foto, når jeg er alene, og kan fordybe mig i, hvordan jeg tror et godt billed vil kunne tages.

Noget tid gik også med læsning, hvor jeg bl.a havde lånt en bog om Sejerø fra 1923, hvor en rejsende var landet på øen. Målet var at drage rundt på de danske øer, og skrive om dem alle sammen. Og noget af det som skilte Sejerø ud fra de andre, var de mange høns, som der var på øen. Øen har, havde, en tradition med at bygge hønsehuse langs stranden, noget du ikke rigtig ser andre steder i Danmark. Og så gik der ellers høns rundt her og der på hele øen.

Sejerø - juli- festival- stranden - hønsehus
Hvis du er til en lille intim festival, så vil jeg varmt anbefale Sejerø festivallen. Skøn, skøn lille festival, hvor der ikke var ret meget mere end 300 mennesker.

Nogle af hønsehusene er i dag bare ruiner, og andre består. Et af hønsehusene der findes endnu er tæt på mit sommerhus, hvor der de sidste år er blevet holdt Sejerø festival. Den var jeg personligt meget vild med. Men jeg er også blevet en af dem, der elsker at rejse off season, netop fordi man slipper for horder af mennesker, lange køer, og i stedet oplever tingene lidt mere intimt. Prøv selv at stå ved helligånds klipperne på Bornholm i november. Så vil du opleve hvor magiske de er, og hvorfor man måske har valgt, at det skulle være et helligt sted.

solsikke-sejerø-juli-sommerferie
På en enkelt mark stødte jeg på en masse smukke solsikker.

Der er stadig et meget rigt fugleliv, også i denne hede, men jeg bemærkede dog, at strandskaden, den stødte jeg ikke helt så meget på, som jeg har gjort tidligere. Rådyrene var også sådan lidt væk. Og hvis jeg endelig stødte på dem, skyndte de og deres kid sig hurtigt væk. Så jeg nåede aldrig at få nogle billeder af dem.

Hvis du selv tager til Sejerø, kan du tage med på nogle af de naturture, som er arrangeret i Juli. Tjek det på færgen.

Men billeder af de mange smukke solnedgange, det fik jeg. Vores sommerhus ligge på den side af Sejerø, hvor solen går ned. Hvor heldig har man lov til at være.

Så du får lige her til sidst et billede af en af de smukke aftner. 

den blå time-sejerø-juli
Den blå time? Det må næsten være der, at billede blev taget. Den blå time er også utroligt smuk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *