DIY loppefund rød skoletaske fra yt til nyt

DIY loppefund; accessories tasker

På loppemarkeder kan du finde mange accessories til din garderobe. Det kan bl.a være tasker, som findes i mange priser, alt efter om det er en mærkevaretaske, eller om det er kitch eller retro.

Den første taske du ser her, er en gammel rød skoletaske, hvorpå der er sat en rem, så den nu fungerer som en skuldertaske. Remmen kan du selv sy på, eller bede den nærmeste skomager om at gøre det. Det gjorde jeg selv, fordi jeg ikke har en symaskine der kan sy gennem så tykt læder.

Min skomager havde ikke en rød rem, og prisen var sikkert også blevet en del dyre, hvis jeg havde insisteret på, at den skulle være rød. Men da jeg er vild med kompositionen rød sort, så syntes jeg at resultatet blev ganske fint.

Prisen jeg måtte slippe hos min skomager var 250 kr. Men hold nu op jeg er glad for tasken, som jeg syntes blev så fed.

Og så er den også vild praktisk. Jeg købte i tidernes morgen en taske i denne facon til voksne, og de remme som gør at du kan tage tasken på ryggen, savnede jeg helt vildt, da jeg altid har to tasker med på arbejde. Jeg er skolelærer, og mine personlige ting, som pung, telefon og den slags har jeg i en mindre taske, så det blev så bøvlet at cykle med de to tasker slaskende på låret.

DIY loppefund rød skoletaske fra yt til nyt
Du får lige detaljerne, så du kan se hvordan den nye rem er syet på, så tasken nu også er en skuldertaske.

___________________________________________________________________________

På mange loppemarkeder støder jeg også på de små håndtasker med kuglelukninger, og hvor der er syet broderier i. Her et bud på hvordan taskestellet har fået læder i, i stedet for. Broderiet her var temmelig slidt.

En gang syede jeg noget imiteret tigerskind på en sådan, du kan også bruge lak, en gammel regnfrakke, tænker det også kunne få et fedt udtryk, eller traktordæk eller slange. Bare for at nævne nogle ideer til hvad du kan bruge et sådant lukkestel til.

Tasken blev ret funky 🙂

fra yt til nyt hvordan laver man en taske med læder diy DIY loppefund
Her en taskeramme fra mormors tid, der har fået syet læser på, så det er et udtryk med lidt råt og lidt sødt. Hvad syntes du?

___________________________________________________________________________

Det kan også være du finder nogle fede tasker i læder, uden for meget fikumdik, hvor du kan lave decopage med sjove billeder, og lave tekst med poscatusser. Jeg har ikke lige pt selv et eksempel på en. men du får billede at se, når og hvis tasken og den helt rigtige ide opstår 🙂

___________________________________________________________________________

Så er der taskerne du selv laver helt fra bunden, det kunne være nogle broderier du har fundet. Store som små. De små kan du bruge til applikationer, de store er bare at sy sammen, og vupti så har du en ny strandtaske.

fra yt til nyt hvad kan man lave af gamle broderier retro mormor permin dmc garn diy DIY loppefund
Her er brugt voksdug, og et rose broderi er brugt til applikation. Du kan også bruge det som indkøbsnet.

Taskerne her er nok mere i nostalgi hjørnet. Tror ikke rigtig de egner sig til det hipster look. Eller også er de det helt rigtige til sommerhuset, eller kolonihavehuset, der hvor du slapper af, går i klipklapper og spiser mange is, tager en god bog med på stranden, og bare nyder at være helt dig selv, og fuldstændigt afslappet.

Du finder lige nogle ideer til boligen DIY med loppemarkedsfund her.

fra yt til nyt hvad kan man lave af gamle broderier genbrug loppefund dmc permin
Her en taske lavet af et temmelig stort broderi. Bare tanken om al den tid, der er brugt på at få det broderet, gør at jeg syntes det har stor værdi. 🙂 Og tanker ryger i den forbindelse forbi både min farmor og mormor, som var temmelig flittige med brodernålen 🙂 Hvad med dig, kommer du også fra en familie med broderi traditioner?

Så ja, der findes tasker der understreger dit udtryk, din kant, og tasker som er til brug særlige steder som sommerhus. Og her fik du lige et par ideer.

Hvis du selv har fundet på nogle fede ideer, så lad os endelig se dem, du må gerne linke til din side, der hvor vi kan se dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *