børnebog-børnerim-en hval på fjerde sal- Sandra Valentina Tolic-illustrator Maybritt Laisbo

En hval på fjerde sal, en børnerimbog

En hval på fjerde sal, en børnerimbog, skrevet af Sandra Valentina Tolic, og illustreret af mig, Maybritt Laisbo.

For ca 4 år siden kastede jeg mig ud i at tegne digitalt. Købte en virkelig avanceret tegneplade, efter at have tegnet lidt i tegneprogrammet Paint med fingeren på musen, og måtte indse, hvis det skulle blive bare lidt sjovt, eller blive til noget, så måtte et styk tegneplade erhverves.

Og så sad jeg der, og skulle til at finde ud af hvordan en sådan fungerede. Ringede til en, som jeg mente måtte have forstand på det. Fik en aften til at gå med frustrationer, fordi noget blev slettet, som ikke skulle være slettet, forklaringer i øst og vest, som jeg ikke forstod, fordi de var for langt fra min egen udviklingszone, og en masse andet, som gjorde at jeg lagde tegnepladen i skuffen, og ærgerede mig meget over hvor dyr den havde været.

Men det var ikke lang tid den lå der. For min nysgerrighed gjorde at jeg var nød til at tage den frem igen, og så bare prøve.

Mand det var svært at skulle tegne, når du skal kigge på skærmen, og ikke på blyanten. Men kompetencen kom hurtigere end jeg havde regnet med.

Og med kompetencer kommer der altid nye behov, jo dygtigere du bliver. Og sådan var det også med tegneprogrammet. Jeg begyndte at tænke i ideer, som tegneprogrammet, der er gratis, ikke kunne opfylde. 

Adobe programmet blev der abonneret på, og igen sad jeg der og måbede. Jeg kunne på ingen måde gennemskue, hvordan det skulle bruges. Og bruges det skulle det, for i mellemtiden var der sket det, at jeg havde tegnet til nogle samtalekort til en dialogjulekalender, jeg lavede for Mette Weber, og pixeleringen var utrolig dårlig, når tegningerne kom på tryk.

Jeg efterlyste hjælp på nettet, og en sød og venlig grafiker kom forbi, viste mig uhyrligt mange ting programmet kunne, så jeg var helt rundforvirret bagefter, og ikke meget klogere end før. Det lå også alt for langt fra min udviklingszone.

Læser u med på siden her, så ved du at jeg er skolelærer i mit daglige virke. Og der tænker jeg altid ind, hvor er elever i forhold til deres zone for nærmeste udvikling. For du kan ikke lære noget nyt, hvis zonen er alt for langt væk. Det er Vygotsky der er kommet med de teorier, så google ham, hvis du gerne vil vide noget mere om det.

Jeg satte mig så ned, skrev på en seddel, hvad det var jeg gerne ville lære, fandt et firma som gav mig eneundervisning, til en hulens masse penge, men pengene var givet godt ud, fordi underviseren viste mig det, jeg ville kunne, og lidt mere til, som var i zonen for nærmeste udvikling.

Og så gik det ellers ud over stepperne. Der blev tegnet og tegnet, tegnet lidt mere, og en masse kom op her på siden. Og så var det lige som ude på nettet. Ikke mange kommenteret på mine tegninger, faktisk ingen, så jeg havde ikke den fjerneste ide om, var det noget folk kunne lide, skulle jeg forsætte, og i fald jeg gjorde det, skulle det så være med et formål, eller bare for mig selv.

Tja, der var jo som sagt ingen der lige ringede efter en tegning, så første beslutning blev, at så kunne det ikke være andet end for mig selv.

Men så opdagede jeg, at folk begyndte at bruge mine tegninger uden tilladelse. Så jeg måtte skrive mail og sige, at det vil jeg ikke have. Og den der med, at de jo så gør reklame for mig, den er ikke gangbar, for det gør de ikke, og slet ikke når de har fjernet mine tags. Men hvad, det var selvfølgelig respons. Så helt tosset kunne det jo ikke være. Og i dag får jeg mail fra tid til anden af søde folk, der spørger om de må låne mine tegninger til foredrag. Det siger jeg som regel ja til, hvis de husker at kreditererer mig med navn. Hvis det er produkter, der skal laves af tegninger, og som skal sælges, så må man til lommerne.

Bloggen “henkogt hverdag” ville også gerne have at jeg tegnebloggede der.

børnebog-børnerim-en hval på fjerde sal- Sandra Valentina Tolic-illustrator Maybritt Laisbo
En hval på fjerde sal af Sandra Valentina Tolic, blandt andet illustreret af undertegnet

Og nu kommer vi til den der “Hval på fjerde sal”

Sandra Valentina Tolic havde brugt lang tid på at finde en illustrator, som havde lige det, hun skulle bruge til sin børnerimbog “en hval på fjerde sal” Håbet havde hun helt opgivet, fortalte hun mig, den dag vi mødtes. Men så…..Men så skulle hun lige google på en opskrift, eller noget, noget med Mormor, og op kom mine tegninger med Mormor.

Laaaang tid blev brugt på at tegne, og meget skulle laves om. En kæmpe lang process, som gav en masse erfaring, både for mig, og for Sandra vil jeg tro.

Men jeg blev færdig, og det er for tre år siden. Altså ca et år efter, at jeg var begyndt at tegne digitalt.

Og nu er bogen udkommet. Er du vild det er fedt, og vildt at stå med en bog, som jeg har tegnet. Og når jeg så ser tegninger og børnerim, ser hvor godt det spiller, så bliver jeg utroligt glad i låget. Du kan finde bogen en hval på fjerde sal her

Hvis du gerne vil høre, læse lidt mere om hvem jeg er, jeg hedder Maybritt Laisbo, kan du læse om det her Hvem er jeg

Tak fordi du læste med.

Maybritt laisbo-cityprinsesserne-diy blog-diy-kreativHvis du af en eller anden grund gerne vil i kontakt med mig, kan du altid ringe eller skrive. Det er dog ikke sikkert jeg kan svare dig med det samme, men hvis du lægger en besked, kontakter jeg dig så hurtigt det er mig muligt.

Du kan ringe på mobil 40833813

eller skrive på mail; cityprinsesserne@yahoo.dk eller udfyld kontaktformular.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *