DIY hvordan laver man stop motion film modelervoks diy DIY med modelervoks

Energityve stjæler din kreativitet.

Energityve stjæler din energi, og derved din kreativitet. Men hvordan gør de det?

At være sammen med andre mennesker kan være utroligt berigende, inspirerer til din kreativitet, eller det kan være helt utroligt drænende. Kender du også godt det?
Hvis du er introvert som jeg, så kan det at være sammen med andre mennesker til tider være noget, der virkelig trækker energi. Men faktisk er en af mine seneste observationer, at det er IKKE ALTID, det er sådan.

Det er sådan, at hvis de mennesker du er sammen med, indeholder alt for mange nye mennesker, så skal du forholde dig til helt utroligt meget. Og det er det, som trækker energien. For jeg tænker, du ikke har det på samme måde, hvis du er sammen med en masse mennesker, og du kender dem alle sammen godt, holder meget af dem. Så her trækker vi lige energityvene fra, for de er ikke i denne gruppe mennesker.

Men er de i et selskab, så er der ikke meget tilbage til en selv, når aftenen er færdig.

illustration tegning hvor finder man en illustrator prinsesser
Ja der findes mennesker der er gode til at stille sig i spotlyset. Men rigtig mange af dem har noget på hjerte, og mange kan være ganske indspirende. Så find dem, som har en god historie du kan spejle din egen gode energi i. På den måde folder din kreativitet sig mere ud.

I mange år troede jeg, at energityve, det er dem som taler hele tiden, og hele tiden om sig selv. Men ved du hvad, for noget tid siden var jeg i et selskab med en kvinde, jeg aldrig havde mødt før. Hun tog sin egen taletid, som vi andre gjorde. Hun gjorde opmærksom på, at det kom hun nok til at gøre. Tit. Jeg sagde til hende, at jeg er vild med mennesker, der tager deres egen plads, fordi mennesker der ikke kan det, altid får mig til at føle mig forkert. For de får ofte mig til at føle, at jeg fylder for meget.
Fordi de selv fylder for lidt, ender de altid med at sidde og skule, skumme og tænke sorte tanker om, at så sidder jeg bare der, og giver dem aldrig plads. De er nu i øvrigt også energityve, bare på en anden måde.

Men lige med hende her, der gik det op for mig, at det er ikke mennesker, der taler meget om sig selv, som fortæller deres historie, som inspirerer med deres historie, hvor du måske selv kan spejle dig i historien,  der er de sande energityve. For hendes historie var så utroligt spændende, så oplysende, så inspirerende, at jeg gik i flere dage og summede over den. Og det fik lige pludselig sat det med energityve i et nyt perspektiv for mig.

energityv energityve cityprinsesserne illustration tegning tegnestreg tegnestregen blog

(Illustration Maybritt Laisbo)

Og nu vil du hører min version på en energityv.

Kender du ikke de der mennesker, der hele tiden stiller spørgsmål, uden at det er det?
Lad mig give dig et eksempel. Det kunne være hende, der hele tiden siger; ser jeg tyk ud i denne kjole. Og det hun gør, er ikke at spørge om din mening, Hun ønsker, at du skal bekræfte hende i, at det er hun ikke.

Eller hende der siger; når nu de siger sådan, må det da betyde, at jeg er en god…….mor, ven, kone, medarbejder, ja hvad det nu kunne være. Og dette er heller ikke et spørgsmål, men igen, et ønske om, at du skal bekræfte at jo det syntes du også.

Energityven stiller hele tiden spørgsmål, der handler om dem selv.

Så det korte af det lange, mennesker der hele tiden stiller spørgsmål, som ikke er det, forventer hele tiden at du forholder dig til dem, til det de siger, til alt, alt, alt, og pludselig kan du godt få en følelse af at være kommet på overarbejde, fordi du hele tiden skal forholde dig til alt. Og ubevidst har du pludselig alle antenner ude, fordi du ubevidst ved, at du ikke bare kan svare på spørgsmålet. Hverken med gode argumenter, eller sige lige ud NÆH DET SYNTES JEG IKKE!

Nå, det var mit første bud på en energityv. Der findes flere typer energityve. Så er der brokrøvene.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at du er helt med på, at brokrøve er energityve. Men måske ved du ikke lige, hvad det er ved brokrøvene der stjæler din energi. Det skal jeg fortælle dig, for der er også en anden grund, foruden den at man bliver utroligt træt.

tegning illustration hvor finder man en illustrator tegnestreg tegnestregen
Det er utrolig vigtigt at du er dig selv bevidst omkring, hvem spejler hvem. For oftere kommer vi til at spejle den sure, for negativ energi har det med at fylde mere, og slå den gode energi hjem.

Og det er at du kommer til at spejle brokrøven, hvis du ikke er utroligt bevidst om lige netop ikke at gøre det. Negativ brok smitter. Har du aldrig prøvet at komme glad hen et sted, og når du går derfra så kan du mærke en ny dyb sur, brok grundtone i dig selv, fordi du var med en brokrøv.

Du kan selvfølgelig bare beslutte, at du med din viden og bevidsthed ikke vil spejle brokrøven. Og ja det kan du. Men har du nogen sinde tænkt på, eller bare prøvet ikke at falde i spejlfælden, og så opdage at du alligevel blev smittet?

Det er fordi du skal bruge virkelig meget energi på ikke at lade den andens energi gå ind i dig. Og fordi du hele tiden skal være opmærksom på det, så er du igen havnet der, hvor du er på overarbejde med følelserne, og skal forholde dig til meget mere end det som bliver sagt, og så er du fuldstændigt drænet igen. Og så bliver det skide svært at finde overskuddet til at være kreativ, som jo også giver dig overskuddet.

illustration hvor finder man en illustrator
En lyseslukker er også en energityv. Det har jeg prøvet at tegne her. Hun har lige gjort en god fangst. Fangsten er en metafor. Det kan være et fedt nyt job, en rolle, en bog der bliver udgivet, noget, som er stort og har betydning for hende, eller ham for den sags skyld. Det kan også bare være en ting, som du har skabt i din kreativitet. Og den anden er totalt uimponeret, og slet ikke medlevende. Grundene kan være mange, men i orden er det ikke!

Og hvad kan man så egentlig gøre, foruden at sørge for at gå inden det smitter.

Jamen sige det i situationen, sige til folk der har negativ energi, hold da op hvor det smitter, eller noget humoristisk, hvis du kan finde det tragikomiske i situationen. For så kunne det være I begyndte at grine sammen.

Det kunne også være personen blev sur. Men du kan være sikker på, hvis du får det sagt og på en god måde, så har du sat spot på, at personen har en energidrænende adfærd, som nu måske vil blive dem selv bevidste, og så kan det ske, at de begynder at ændre adfærd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *