DIY-julepynt-jul-trommer

Glædelig jul fra Cityprinsesserne

Du ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår her fra Cityprinsesserne.

Et år er ved at rende ud, og siden her har været godt besøgt, og jeg har fået en del respons på mail, tak for det <3

Det har også været et år med spændende oplevelser, som på mange måder havde relation til her på Cityprinsesserne. I februar var jeg i TV2, i Danmark har talent, ikke noget jeg selv havde meldt mig til, jeg var blevet ringet op, fordi de gerne ville have noget mere kreativt med, end kun dans og sang.

Det var ikke langt jeg kom, men succeskriteriet var, ikke at blive boosset ud. Og det gjorde jeg ikke. da jeg sad bag scenen og ventede på, at det skulle blive min tur, fik jeg utroligt kolde fødder, blev virkelig bange for om jeg nu ville blive til grin for den danske befolkning, bange for at være hende, man sad hjemme ved TV og rystede på hoved af, og snakkede om, hvorfor i alverden stillede jeg dog op til det, og troede jeg virkelig at det skulle være noget særligt.

Jeg overlevede 🙂 Det var sgu noget særligt at stå på en scene i Folketeateret og at der pludselig skulle være 4 dommere, der skulle bedømme mig.

Danmark har talent cityprinsesserne
Der blev taget mange optagelse, men kun en, da jeg stod på scenen. Den blev tilgengæld klippet meget. Det var ærgerligt, for det endte med at være mega sjovt.

Og nej, jeg tror ikke det jeg gør er noget særligt, jeg er bare en blog i blandt tusinde andre, og jeg tjener ikke penge på det, og alt jeg laver er hobby.

Men en lille ting, som blev ændret, efter den oplevelse var, da jeg gik derfra, blev jeg spurgt bag kulissen, om jeg var en youtuber. NEJ, sagde jeg, for det havde jeg svært ved at forestille mig, at jeg skulle være. Men den tanke kunne alligevel ikke rigtig slippe, så jeg gik på youtube for at se hvad andre gjorde. Noget forskrækket blev jeg over at se, hvor meget mærkeligt der findes på youtube. Så jeg spurgte mine elever, hvad de så.

De viste mig bl.a Rasmus Brohave, og da jeg havde kigget en del videoer igennem med ham, kunne jeg godt forstå, at de unge gerne vil se ham.

Meeeen, det udtryk der, det er alt for ungt, og ung er jeg ikke, og udstille mig selv er jeg ikke særlig vild med.

Bryllup i Las Vegas Elvis
Jeg er gift med Jørn, vi blev gift i Las Vegas for 7,5 år siden. Jeg ved ikke om det er noget, folk gerne vil vide, ser bare mange steder, at det skriver mange bloggere, så nu ved du det 😉

I starten, i tidernes morgen, da Cityprinsesserne startede, lagde jeg alt muligt ud bl.a på Cityprinsesserne på Facebook. Jeg havde læst mig til her og der, at man skulle skabe relation til sine læsere, for på den måde kunne man sælge mere. Jeg kiggede mig omkring, så at andre lagde alt muligt ud, lige fra hvad de spiste, til de sociale sammenkomster de kom til, til at nu skulle de til kundemøde.

Men med tiden kunne jeg mærke,at det har jeg ikke lyst til. jeg har ikke lyst til at blotte mig så meget, jeg har ikke lyst til at give det indtryk, at jeg sælger en hel masse, for dybest set, så er de produkter du finder på denne side, prototyper på ting, jeg får ideer til, hvad enten det er mine broderimønstre, som du kan købe på saxo.com, eller det er gamle broderier, jeg finder rundt omkring.

Det er ikke noget, der er stor efterspørgelse på.

Og en tanke jeg fik, var, hvad nu hvis folk følger 40 Facebook grupper og sider, bliver de ikke på et tidspunkt trætte af mad, børne, og se mig billeder?

Så skulle jeg prøvefilme mig selv til min første Cityprinsesse youtube video, jeg havde ikke den fjerneste ide omkring, hvad skulle det handle om, og hvad skulle udtrykket være.

Hold nu op, det var svært, både at se sig selv, og sige en masse uden at sige “Øhh”

Bagefter måtte jeg sande, at man også skulle være en haj til redigering i filmprogrammer. Og alt jeg bare vil er at lave DIY projekter, men for at folk skal gide kigge på det, skal man nærmest også være proffesionel fotograf, kunne sætte hjemmesider op, vide noget om SEO, redigerer film, markedsføre og plastret sociale medier til med billeder, så folk heller ikke tror, at man er en død sild. Og så er der jo også stave og slåfejlene. Virkelig meget arbejde uden at tjene noget.

Nå men, ser vi lige bort fra det, så kan det ikke stoppe mig i at lave DIY projekter, og så må jeg leve med, at mange folk hurtigt vil smutte væk, fordi jeg ikke besidder alle de kompetencer, som en professionel 🙂

I 2017 vandt jeg også en DIY konkurrence. Den var nu nem at vinde, for det var kun mig som deltog 😀 Tror det var fordi konkurrencen krævede for meget, og lidt mere ned bare at man skulle tagge en ven i et kommentarfelt. Jeg vandt et gavekort til 600 kr, og en af de ting jeg har købt var en guld drinks shaker. For i 2017 blev jeg nemlig også indehaver af et styk sommerhus. Et hus vi fik til en virkelig billig penge, fordi det var et dødsbo, der virkelig kræver en kærlig hånd og mega meget oprydning. Men huset er stort, og ligger tæt ved vandet. 

sommerhus cityprinsesserne
Sådan ser der ud nu, efter en oprydning, tømning af hus, nedvaskning af vægge. Så det vil lige så stille ændre sig til hjemmebar, eller skal vi hellere kalde det for en strandbar

I huset er der en mærkelig tange, hvis man kan sige det sådan. Vi gik og rumlede i, hvad vi dog skulle gøre med det mærkelig hjørne. Men så kom min mands datter på ideen med en hjemmebar. Kan det blive mere kitsch? 

Hjemmebar, det var noget jeg drømte om som ung. Jeg havde en veninde, hvis forældre havde en hjemmebar i kælderen, og der blev holdt mange fester der. Når så vi, veninderne, sad over eftermiddags teen efter skole, og drømte om vores huse, vi skulle have når vi blev rigtige voksne, ja så skulle de indeholde hjemmebar.

Så jeg, vi, købte ideen, Hjørnet, tangen er perfekt til det, og jeg har en mærkelig forkærlighed for retro kitsch. Det kan du også se i mine broderimønstre, da det er alt fra bilpuder med retrobiler, til tattoo hjerter, hvor der står MOR.

broderier broderimønster tatovering hjerte mor broderi retro tatoo
Kitsch, kunst med et glimt i øjet tatoo hjerte mor tatovering broderimønster

En anden lille ting, som opstod her i 2017 var min lille mus Metermål. Ideen opstod midt i processen med at skulle lære at redigerer film, og en dag, på cyklen hjem, hvor der var en ting, jeg skulle forklare min klasse, og de havde lidt svært ved at forstå. 

Det er blevet til musens Metermål egen youtube kanal, fordi den mest henvender sig til børn, i forhold til indhold, men også til voksne, forældre, som undervisere, fordi mit koncept er, at du selv kan hækle din egen mus til dine børn, eller klasse, eller børnehave, og at dine børn/elever får en masse forklaringer med matematik, men også enmasse DIY i børnehøjde.

Min tanke med det er, at børn skal kunne lave det hjemme, at ting de lærer i skolen, skal de gå hjem og lave, fordi det er sjovt.

Der findes også en del malebøger, som passer til nogle af emnerne.

To gange er Cityprinsesserne også blevet nævnt i ugebladet Hendes verden, det ene har jeg dato på og billede fra, for det var nogle engel jeg har lavet, de syntes var så søde, at de skulle med i DIY på nettet.

Det andet, som jeg aldrig fandt ud af, hvilket var, var noget juleborddækning. Du får lige billedet af englene.

DIY jul julepynt engle kreativ hvordan laver man julepynt
Nemme engle lavet af gamle tøjklemmer, fjer og mellemlægs servietter

Og så her til sidst på året er Cityprinsesserne blevet nomineret til en af de bedste DIY blogs i 2017. Afstemningen slutter om 1 dag og i skrivende stund ligger jeg på nr 3 med 11 %, den DIY blog som fører ligger med 21 %.

Vi vinder det % penge af præmien, som er 4000 kr, og Cityprinsessernes præmie vil gå til Børns Vilkår.

Så det var en lille stund med fortælling omkring hvad året 2017 indbragte. Tak fordi du læste med, kan du have en forsat god jul og et rigtigt godt nytår.

Mange julehilsner Cityprinsesserne

Alias Maybritt Laisbo

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *