Mormors kolonihavehus

mormors kolonihavehusIngen sommer uden Mormor, så er det sagt. Og ingen Mormor uden jordbær, æblekage, med ribs eller rosen gele, tarteletter med høns i asparges, stegt kylling, eller pandestegt frikadeller med hjemmelavet agurksalat, koldskål, rødgrød med fløde, citron måde, cupcakes, hyldeblomstsaft eller bare Mormors limonade, kolonihave huset, aftner på teressen med kort, ludo eller hvad man finder på. Og det er lige det vi gør, lige her 🙂

Et lille interwieuv med MORMOR
Jeg er startet med at lave et interview med Mormor, da det er et godt sted at starte. Hun er en af de kvinder, der på mange måder var fanebærer for de privilegier vi kvinder har idag. Og en af de kvinder der var gode rolle modeller, for der hvor kvinder er idag.

illustrator illustration tegning maybritt laisbo blog foredrag kursus kurser workshop foredragsholder

Da vi ankommer til Mormors kolonihave hus, kan vi hører fugle kvidre, dufte kagen fra ovnen, og høre fløjten fra thekedlen fløjte. Vi kommer i et sådant dejligt humør, at vi selv kommer fløjtende ind i huset. Bordet i haven er pyntet med blomster fra haven, rød og hvid ternet dug, samt det yndigste porcelæn med små lyserøde roser på. Vi er straks sat tilbage til barndomsland, med minder om Mormors eftermiddage med familien. Hvor citronkagen blev spist til sidste krumme, og kroket blev spillet, med undertegnet som dan sande vinder, hver gang.

Mormor har selvfølgelig et navn, men hun ville ikke rigtig have at vi skrev det, for hun var godt tilfreds med at blive kaldt Mormor.

to generationer taler ud nu med fjer påLIVET
Hvem er du?

Jeg er en kvinde, der er mor til to voksne kvinder.

Fortæl lidt om din barndom og din ungdom, og hvordan kvindesynet var dengang.
Jeg blev født under anden verdenskrig, så min barndom var knap. min ungdom udlevede jeg under ungdomsoprøret, dog var jeg selv ikke særlig oprørsk, jeg fulgte bare med de andre. Jeg læste til pædagog, og ville gerne arbejde med mennesker, det var meget oppe i tiden da. Vi røg hash og eksperimenterede med lidt af hvert.

KVINDEN, KVINDERNE
Hvad kan du bedst lide ved dig selv? Både udseendes mæssigt og i din personlighed?

Mine brede hofter, dem kan jeg faktisk virkelig godt lide. de viser jeg har født børn, og mænd har altid komplimenteret mig for dem. Jeg ved godt at mange kvinder helst vil have smalle hofter, nærmest som mænd.Det har jeg aldrig rigtig forstået hvorfor. Min personlighed er blever mere rolig med årene. Og min bevidsthed mere nærværende. I de unge år skulle der være fart på, ting skulle prøves af, så på en eller anden mærkelig måde, var det som om jeg aldrig rigtig var der, jeg var altid på vej videre et eller andet sted. og det gjorde at jeg aldrig rigtig var et sted.

Er der noget ved dig selv du kunne ønske at lave om?
Næ.

Er der noget ved kvinder du kunne ønske at lave om?
Ja, I skal holde op med at ville have kontrol over det hele. I sætter kun jer selv på overarbejde.

illustrator foredrag foredragsholder kurser kursus tegning illustration workshop blog blogger

Har du nogen gode vaner?
Jeg ryger, fester og får en lille en, elsker det. Kan sagtens forstå at det ikke er så moderne mere. Men jeg bliver altså ved.
Nogle dårlige vaner? ej ikke rigtig. det er ikke sikkert at andre er enig med mig hi hi.

DRØMMENE
Hvad drømmer du om?

De tider er forbi, hvor jeg udtænkte store drømme. Kan faktisk ikke rigtig huske nogen af dem.
Er der nogen af dine drømme som er gået i opfyldelse, hvilke? Ja, det går mine piger godt. dem er jeg virkelig stolte af.

illustrator foredrag foredragsholder kurser kursus blog blogger workshop maybritt laisbo

Skulle du kæmpe for at dine drømme blev til virkelighed?
Ja, for jeg var enlig mor op gennem 70erne, og selv om tiden var til fri sex, hash og vindmøller, så var det ikke let. Jeg måtte knokle.
Ellers var drømme jo ikke noget vi sådan gik op i, på samme måde som kvinder gør det idag. I er langt mere bevidste, og seje. I ved hvad I vil, og I går som regel efter det.

EVENTYRET
Hvilket eventyr er dit ynglings eventyr? Hvorfor?

“historien om en moder” af HC Andersen. Ved godt der ikke er særlig meget med prinsesser, drager og onde stedmdre. Men historien er bare så smuk, og sørgelig.

Hvis du fik tre ønsker, hvad ville du så ønske?
At mie børn må blive lykkelige, fred på jord og måske også en masse penge 🙂

Har dit liv været et eventyr? Hvordan?
Ej ikke i eventyrlig forstand. Ingen prinser der har reddet mig, ingen slotte eller kongeriger.

illustration illustrationer tegnestreg tegnestregen naiv streg børn børnebog maybritt laisbo

MÆNDENE
Hvad har mændene betydet for dit liv?

Tja, børnenes far har jo givet mig mine børn. Ellers så ved jeg ikke rigtig.

Har du nogen sinde mødt drømmeprinsen?
ha ha, findes det?

Hvordan vil en drømme mand være for dig?
Må man godt ønske en fyrig latino?

illustration illustrationer tegnestreg tegnestregen naiv streg børn børnebog maybritt laisbo

EKSTRAVAGANCAEN
Hvad kan du godt lide at bruge penge på?

Jeg bruger faktisk ike så mange penge, jeg har jo lige som det meste jeg har brug for.

Hvis du vandt en million, hvad ville du så bruge den til?
Jeg ville give mine børn alle pengene( Her kan være en manipulation fra redaktionens side;-))

Hvis du vandt 30 Millioner, hvad ville så være anderledes?
At jeg havde 30 millioner.

RIGDOMMEN
Føler du dig rig?

ja, det kan man også godt uden penge 😉

Hvordan føler du dig rig?
Jeg er glad og tilfreds med de jeg har skabt, fået og sådan som tingene ser ud, sådan i al almindelighed.

Hvad gør du for at blive rig?

Det siger jeg ikke 🙂

Vi siger tak til Mormor 🙂

Kys fra prinsesserne
to generationer taler ud

GODE MORMOR HUSRÅD

Mormor, hun er en meget central kvinde i alle familier, og uden hende, så går den ikke 😉 Så her nogle gode råd til, hvad man kan bruge natron til 🙂

=> RÅD OM HVORDAN DU BRUGER NATRON

Husmor råd anno 1950, som er den tid Mormor blev født på

Efterkrigstidens mode New Look er om noget, nok den mest elegante mode der til dato har været.
At se Audry Hepburn i filmen “Prinsessen holder fridag” er et syn for guder, og det er rigtig svært at forestille sig, at man i et så elegant dress nogen sinde ville stille sig til kødgryderne, som på mystisk vis også er meget kendetegnende for halvtresser årtiet.
Men jeg har da også læst lidt hist og pist, at den vaske ægte husmor stillede sig lidt på bagbenene over for denne dengang nye mode. Den var ekstravagant med sine dyre stoffer, og meget af det.

storvask 2 007<Måske at dette årti på en eller anden måde var startskuddet til idag, hvor kvinder gerne vil kunne det hele, være smarte, perfekte i alt, både job, hus, børn og traktering, samt i valget af en mand.
Hvor om alting er, så kan en cityprinsesse få sig et smil på læben over de skønne råd som vil samles her. En ægte cityprinsesse køber den færdige pakke 😉
God fornøjelse.

Gode råd

Husk at vejen til en mands hjerte går igennem hans mave.

Gem gerne slatter af vin,(findes det?) frosset ned som terninger, da vil De altid have vin til madlavningen.

Husk at majskolber kun skal koges ca. 4 min for at blive sprøde.

En tsk. kartoffelmel tilsat til omelettens æggemasse, vil sørge for at omeletten ikke falder sammen. Samme råd kan bruges til fiskefars.

Vil De have sprøde grøntsager efter kogning, skyl da straks i koldt vand.

Husk at De gerne må genbruge mad med persille, så længe persillen har været kogt med, og det derefter er blevet kølet hurtigt ned.

Ved at blande chocoladeglasuren med lidt yougurt, forhindre De at glasuren knækker, når De skærer i kagen.

Sukker ribs laves bedst ved, at De lægger dem enkeltvis i isterningebakker, fryses i 1/2-1 time, for der efter at rulle dem i sukker.

Husk altid at skylle jordbær med haserne, for da undgår De vandede bær.
Jordbær som gemmes til dagen efter, beholder haserne på.

Er rabarberkompotten blevet lidt bleg, tilsæt da lidt smeltet ribs gele.

Perfekte pressefolder i bukser
Vend vrangen ud, trak en tynd stribe i folden af kanikkehuskehvadæggehvidelnogetderlignerlim et eller andet, som nemt kan nulres af bagefter. Vend bukserne om, klem folden sammen og pres.
De fleste bukser nu til dags passer med sidesøm mod sidesøm, men er det et par “finere” bukser, passer det ikke med midten, da der er forskel på for- og bagbenstørrelsen.
Ellers tag en fold ad gangen, fæst med knappenåle til strygebrædtet (hovederne udenfor bukserne), på med det fugtige viskestykke, og pres.
Er der knæ i bukserne, så pres meget forsigtigt og løst, så stoffet kan trække sig sammen igen og blive fordelt, ikke glide jernet frem og tilbage men, “dup” det på.voila.

cupcakes 011RETRO KOGEBOGEN:
Her vil du støde på en masse klassikkere, som du sikkert har smagt i mormors kolonihave, til klassens time, og en masse andet. Der sker altid det, når vi igen smager gamle klassikere, at vi kommer i tanke om historier der er særligt tilknyttet til en bestemt ret. Så du må rigtig gerne dele opskrifter med os, og også dele den historie der følger med 🙂

CUPCAKES
Siger du City prinsesse, sex and the city, så kommer du ikke uden om Cupcakes. Cupcakes kan fås i alle mulige variationer og creationer. Det er kun fantasien der sætter grænsen. Kagerne kan købes, eksempel hos Agnes cupcakes hvor de er de rene kunstværker og smager utroligt lækkert, eller du kan eksperimenterer selv.
Vores Cupcakes er bagt efter opskriften fra bogen “Macarons, cupcakes, popcakes og andre søde sager” skrevet af Mia Øhrn.
Når først du er gået igang med at pynte, bliver du helt grebet. Alle tiders beskæftigelse med en prinsesse prospekts.

Du får lige opskriften fra side 44 her;
Du skal bruge:
75 g smør
3 dl (180 g) mel
2 tsk bagepulver
1/2 tsk vaniljepulver eller 2 tsk vaniljesukker
3 æg
2 dl sukker
1 1/2 dl mælk
100 g hvid chokolade groft hakket
80 g (ca. 1 1/2 dl blåbær)

Topping, der kan du selv finde på alt fra glasur, cremer, figurer lavet i glasurler eller marcipan
Frugten kan også være i andre varianter end blåbær, det kan være rababer, æbler, eller hvad du selv finder på.

Sådan gør du:
tænd ovnen
smør smeltes
mel, bagepulver, og vaniljesukker blandes
æg og sukker piskes luftigt med håndmikser
det hele blandet i lidt af gangen i ægge massen, mens der røres rundt
dej fordeles i muffinsforme, hvor efter chokoladen og frugten drysses over.
kagerne bages midt i ovnen ved 175 grader i ca. 25 min

___________________________________________________________________________

MARENGS KYS

Du kan ikke sige prinsesser uden at sige søde kys, våde kys, bløde og blide kys, varme kys, sommerfugle kys, kys kys 🙂
Så her har jeg lige lånt opskriften på Marengs kys fra Hjerte foreningen.

Du skal bruge:
6 æggehvider
4dl sukker
6spsk kakao
2tsk kanel
6dråber frugtfarve
Pynt: Kokosmel, krymmel, hakket chokolade.

Sådan gør du:
Æggehviderne piskes stive og tilsættes sukker lidt efter lidt, mens der stadig piskes. Hvis ”kyssene” skal være med smag, røres kakao eller kanel i sukkermassen. Portionen kan evt. deles i to og tilsætte smag eller farve til den ene del (husk i så fald at halvere mængden af smags- og farveingredienserne). Sukkermassen kommes i en sprøjtepose og små toppe sættes på en bageplade beklædt med bagepapir. Toppene kan også formes med to teskeer. Drys ”kyssene” med en eller flere slags pynt. Bag dem ved 100° i ca. 1 time. Lad dem køle helt af, inden de kommes i en lufttæt beholder. Server kagerne til kaffen eller f.eks. til frugtsalat.

___________________________________________________________________________

SOMMER I MORMORS KOLONIHAVEHUS
Det er sommer, og al fritid kalder på, at du tager enten til skov eller strand. Nogle søndage vil dog være tilbragt i Mormors kolonihavehus, med blondegardinerne hængt i drapering, amagerhylden fyldt med en masse barndoms minder, og fine ting du bare ikke måtte lege med. Dugen på bordet er ternet, og i hjørnerne har Mormor hængt nogle af de hulsten, I gennem tiden har fundet, så dugen ikke blæser af. Flaget er hejst, og du kan hører en summen fra nabohaverne, hvor gæsterne også er ved at sætte sig til bords. Limonaden står kold og klar, med en skive citron på kanten. Du kan lugte den stegte kylling, og den hjemmesyltet agurkesalat, og du glæder dig til de pillede nye kartofler. Du er spændt på hvad desserten vil være, det kan nemlig være alt fra æblekage til rødgrød med fløde. Til kaffen er der bagt citronmåne. Du ved at det vil blive en dejlig dag.
Vi vil lige mindes Mormor over alle, Kirsten Hüttemeier, klik på linket og se både hende, og Martins Brygmanns kærlige parodi.
=> KIRSTEN HYTTEMEIER, DU VED HENDE MED SKÅNEÆRMER

Velbekommen.

___________________________________________________________________________

Tarteletter:
Ingen Mormor uden tarteletter. Der er sågar en årlig tarteletfestival i Odense, hvor konkurencen at spise flest tarteletter på 3 min findes. Tjek selv her => ODENSE TARTELETFESTIVAL
Det skal du bruge:
Forret til 12 – ca. 25 stk.
1 kylling (ca. 1600 g)
1 liter vand
2 zittauerløg i grove stykker (ca. 175 g)
2 gulerødder i grove stykker (ca. 150 g)
2 porrer i grove stykker (ca. 350 g)
3 hele nelliker
3 laurbærblade
1 tsk groft salt

2 dåser fine aspargessnitter (ca. 860 g)
60 g smør
60 g hvedemel (ca. 1 dl)
4 dl suppe fra kyllingen
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Sådan gør du:
Indmaden tages ud af kyllingen, renses og skyles godt. Bring kylling og vand i kog i en stor gryde. Suppen skummes og resten af ingredienserne tilsættes. Suppen koges ved svag varme og under låg i ca. 45 min. Kød og grønsager tages op. Si suppen og skum fedtet af – du skal bruge 4 dl suppe. Lad kyllingekødet køle lidt af og rives i trevler – med 2 gafler.
Du kan også bruge rejer istedet for kylling.

Hæld aspargesene til afdrypning i en sigte – gem vandet (ca. 4 dl). Smørret smeltes i en tykbundet gryde ved jævn varme. Melet tilsættes under kraftig omrøring i ca. 2 min. Så tilsættes aspargesvand og opbagningen bringes i kog. Tilsæt suppe fra kyllingen og bring stuvningen i kog. Vend kyllingekød, asparges, salt og peber i. Stuvningen koges ved svag varme og under forsigtig omrøring i ca. 2 min. Smages til.

Tarteletterne lunes efter anvisningen på emballagen. Ca. ¾ dl kylling i asparges hældes i hver tartelet. Pynt med brøndkarse og server straks.
Tip: Du kan fryse resten af suppen.

LIMONADE
Du skal bruge til limonade:
1 friskpresset citron
1 liter vand
1.dl rørsukker
isterninger
evt. en lille teskefuld vanille eller mynteblade

Sådan gør du:
Citronen presses og saften hældes i en kande.
½ liter vand og sukkeret tilsættes og piskes grundigt med et piskeris til sukkeret er opløst.
Resten af vandet hældes i og isterninger tilsættes, samt og evt. vanille eller mynteblade

Servering:
Serveres i høje glas med isterninger og evt. en skive citron på kanten.

RØDGRØD MED FLØDEDessert til 4
Du skal bruge til rødgrød:
125 g solbær (ca. 2 dl)
125 g ribs (ca. 2 dl)
75 g hindbær (ca. 1 dl)
75 g jordbær i mindre stykker (ca. 1 dl)
4½ dl vand
85 g sukker (ca. 1 dl)
2½ spsk kartoffelmel
5 spsk vand

Sådan gør du:
Rens bærrene. Vand og bær bringes i kog og koges i ca. 2 min. Sigt saften gennem en fintmasket sigte eller gennem et klæde.
Saften bringes i kog sammen med sukkeret. Gryden tages af varmen. Kartoffelmel og vand røres sammen og jævningen røres i saften – herefter må grøden ikke koge. Smages til og rødgrøden hældes i en skål eller portionsglas. Grøden drysses med sukker og stilles tildækket i køleskabet til den er kold.

Rødgrøden serveres med iskold fløde til.

CITRONMÅNE
Vi tager spise med Prices opskrift, for så kan det vel kun blive en oplevelse.

Det skal du bruge til citronmåne:
500 g smør
500 g sukker
500 g hvedemel
8 æg
1/2 tsk bagepulver
3 tsk. vaniljesukker
Saften af 1 citron
Skallen af 2 citroner

Sådan gør du
Smørret røres blødt, sukkeret drysses i under omrøring. Æggene tilsættes, et ad gangen. Mel, bagepulver og vaniljesukker sigtes sammen et par gange og blandes i dejen lidt efter lidt. Til sidst tilsættes citronsaft og revet skal.

Dejen kommes i en rund smørsmurt kageform, der sættes i kold ovn. Temperaturen sættes til 165 grader, og kagerne bages 1 time og 15 min.

Lad kagen køle af og lav en glasur af citronsaft og florsukker og meget gerne et par dråber knaldgul frugtfarve, hvis dette kan skaffes.

ROSEN GELE.

Pluk nogle af alle de dejlige skønne roser i haven, og brug dem i en rosengele, som passer så dejligt til æblekage 🙂

ROSENGELE TIL ÆBLEKAGEN
Rosengelen vil sætte det sidste prikken over iet på Mormors æblekage.

Du skal bruge:
1/2 l let presset rosenblade fra duftende roser.
2 1/2 dl vand
2 1/2 dl Sauternes (sd dessertvin)
3 spsk citronsaft
400 g sukker
geleringsmiddel til gele

Sådan gør du:
Rosenbladene koges med vand, Sauternes og citronsaft i ca. 15 min
Saften sies.
Anvisningen på geleteringensmidlet følges
Skum af

Kom geleén i rene, skoldede små dekorative glas
et klæde lægges over og geleen køles af
Glassene lukkes til, når geleen er stivnet af.

Du kan evt pynte glassene med sødt stof eller blonder, og også bruge det til gave.

kreativ 074RIBS GELE

Den syrlige smag, som eks. ribs har, det er lige noget for mig. Om det er i saft, som ekstra ingrediens i en syltetøj eller som gele, så elsker jeg det bare. Og så er der bare så meget retro mormor over det 🙂 hvem husker ikke steg med ribsgele, eller bare til æblekagen i kolonihave eller sommerhuset?

Nu har jeg så selv ribs i min have, ikke mange, og slet ingen hvis ikke jeg sætter net over, for fuglene er også ret vilde med det.
Ribs gele kan du også putte i en brun sovs, til eksempelvis til forloren hare. Hvor er det skønt at tænke på de gamle traditionelle danske retter, som jeg næsten aldrig selv laver af uvis årsag. men ser jeg stegt flæsk med persillesovs på et krokort, så vælger jeg ofte det.

Til min 30 års fødselsdag serverede jeg faktisk stegt flæsk og persillesovs, noget gæsterne til en start rynkede på næsen af, måske fordi de havde forventet en stor buffe. men da de først var kommet i gang, så ville begejstringen ingen ende tage 🙂

Men det var så ikke lige det, dette skaulle handle om, men om ribs. har du mange ribs, kan du både koge saft og gele på en gang. Putter du saft eller gele i søde opbevarings glas, er det også en rigtig sød værtinde gave.

Ribs kan også bruges til pynt på kager og cupcakes, hvor du kan trille dem i sukker. Du skal bare ligge dem i fryseren enkelvis i en time til halvanden, så hænger sukker bedre fast.

Så her opskriften:

Saml den mængde bær, du syntes du orker at bruge. Dæk bær til med vand, så de lige er dækket.
Kog bær og lad dem simre.
Si saften igennem et rent viskestykke, og vrid viskestykket så du får al saften med.
Saften hældes tilbage til gryden.

Brug ca. 1 kg sukker til hver liter saft, som nu koger med til det er opløst.

Tag så meget af saften fra, som du vil bruge til gele, og lad det koge godt ind, så meget at saften begynder at klistre til en ske, når du stikker den ned i.

Saft og gele hældes på glas og flasker, du skal skolde inden. Og tilsæt to teske atamon for hver liter saft eller gele, så holder det længere.

Husk, vær forsigtig når du skolder glas, for er de for kolde, når du hælder kogende vand på, kan de sprænge eller flække, så husk at stille
dem i vasken, når du gør det, så du ikke bliver skoldet.

=> TILBAGE TIL FORSIDEN

=> FACEBOOK

MORMORS BRODERI BUTIK
Ingen mormor uden broderier.
Ingen kolonihave uden broderier, sådan er det altså bare 😉

En af cityprinsesserne er ved at åbne en webshop med broderi design, primært.

Der er også broderier, dem som du finder på loppemarkeder, som bliver costumizet, så de får nye udtryk, eller bliver brugt på sjove nye måder, se lige med her => MORMORS BRODERIBUTIK

Det kunne være du blev inspireret eller selv fik lyst til at broderer, mens du lytter til lydbøger, sidder i solen og nyder kaffen B-)

Enjoy <3
mormor broderi butik 4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *