sejerø festival- strand-solnedgang

Sejerø festival, Danmarks mest intime festival

Sejerø festival, det må være den mindste og mest intime festival i Danmark. For der kan ikke have været meget mere end maks 250 mennesker. Det er meget svært at vurderer, for til nogle af koncerterne var der pænt fyldt op, som lørdag aften, da der pludselig kom skybrud, og alle samlede sig i laden, og det endte op med dans.

Sejerø festivalen er ikke ny, eller det vil sige, det er den i den nye form. Jeg er ikke bekendt med, hvordan det var før, for jeg har fået mange historier på øen, om den tidligere festival, som både havde kunst, musik og et helt andet koncept. Det er noget mange taler rigtig meget pænt om.

sejerø festival
Det var varmt, da Sejerø festivallen løb af satblen, så en divahat måtte der til

Så jeg kan af gode grunde kun forholde mig til denne festival, i forhold til da jeg kun har været her.

Og jeg må sige at jeg elskede det. Det var også nemt for mig at elske, da festivalen stort set lå i baghaven, og jeg derfor ikke skulle bøvle med, hvad med toiletforhold, og kunne man få et bad.

sejerø
Sådan her var udsigten fra bakken, hvor nogle havde valgt at slå deres telte op

På festivallen var, er, det muligt at slå sit telt op, og det var der også nogle stykker der havde gjort. Der hvor de havde slået teltet op, var på toppen, med den mest vidunderlige udsigt over vandet, hvor du kan se masterne på sejlskibene i Sejerby.

sejerø festival
Musik i laden til Sejerø festival

Så gik tre dage med musik og solnegange. Musik på de to små scener, den ene inde i laden af den ruin, på den grund, som Sejerø festivallen foregår på, og den anden scene uden for laden, hvor der blev lavet scene skift mellem band, så de kunne nå at stille op.

Sejerø festival
Udendørs scenen til sejerø festivallen, hvor olk havde slået sig ned på tæpper

Og nede på stranden var der lavet strandbar i et nedlagt hønsehus. Her gik vi ned ved solnedgang, hvor vi den ene aften også så blodmåne, mens nogle af musikkerne spontant begyndte at spille. Det var top romantisk, så havde min prins været lige ved hånden, ville det også havde været en stor oplevelse.

sejerø festival- strandbar
Spontant musik på stranden mens vi så solen gå ned, og ventede på blodmåne

Jeg havde lavet en åben invitation på facebook til mine facebookvenner, med lidt spænding i maven, for hvor mange sprang på, og tog med. og det var der tre der gjorde. Så tre dage med musik, vin, øl og naturligvis bobler, som vi drak i sommerhuset, var så fantastisk. Det var både selskabet, rammerne og musikken, der bidrog til det.

Sejerø festival- helstegt pattegris
Du måtte gerne gå flere gange op og hente helstegt pattegris.

Total hygge med kølig hvidvin, helstegt pattegris inden vi skulle høre musik igen[/caption]

Den første aften kunne man købe sandwich, den næste stod det på helstegt pattegris, og sidste aften var med dyreryg.

Inde på gårdspladsen var der stillet borde og stole op, den slags du kan finde på loppemarkeder, og i træerne hang der rispapirslamper, så det var mega hyggeligt at nyde mad og vin med veninderne.

sejerø festival- helstegt pattegris

Og som sagt, Sejerø festivallen må være Danmarks mindste og mest intime festival, for der var jo ikke så mange. Og det var noget af et, jeg virkelig godt kunne lide. Jeg har også for nyligt været på Heartland, også en super dejlig festival, men der var 18.000 mennesker, og det syntes jeg var lige lidt for mange.
Så Sejerø festivallen og jeg, vi ses helt sikkert igen.
Hvis du selv gerne vil med, så tjek lige Facebook ud for Sejerø festival

[caption id="attachment_11145" align="aligncenter" width="604"]strandbar- sejerø festival Ja hvor heldig har man lige lov at være, når ens sommerhus ligger på den side, hvor solen går ned

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *