hvor kan man tage hen på week end tisvilde leje badestrand nøgenbadning

Sommer og sol i Danmark

Der er virkelig mange skønne steder i Danmark man kan tage hen, hvad enten det er på ferie, eller bare en lille forlænget weekend.
Her vil vi skrive om de skønne steder vi har været i Danmark.

KØBENHAVN
Er og bliver bare en dejlig by B-) Der er de skønne parker, som Kongens have, Botanisk have, Østeranlæg, Assistens kirkegården, hvor du gerne må ligge på et tæppe. Måske lidt underligt, syntes du, men det er nu meget brugt sådan 🙂
Så er der slotte, Amalienborg, Rosenborg, Christiansborg. Og på dem bor der prinser og prinsesser.
Når de har fødselsdag, kommer de ud på balkonen på Amalienborg og vinker 🙂 Denne dag er også flagdag, så der vil være flag på busserne.

Du får lige datoerne for de kongeliges fødselsdage:
Kronprinsesse Mary 5 febuar
Dronning Magrethe 16 april
Prinsesse Isabella 21 april
Kronprins Frederik 26 maj
Prin Joakim 7 juni
Prins Henrik 11 juni
Prins Felix 22 juli
Prins Nikolai 28 august
Prins Christian 15 okt

Du kan læse meget mere om de kongelige => LÆS MEGET MERE OM DE KONGELIGE

Godt så, du er nu ankommet, har faktisk været her nogle dage. Enten har du gjort den store fejl, vi kvinder ofte gør, pakket en gigantisk kuffert, men opdager at du faktisk godt kunne have nøjes med det halve, netop fordi du jo har været ude at shoppe tøj, sko og flere tasker.
Så her et råd til en anden gang. Tag kun det halve med, for i København kan du gå på cafe og vaske dit tøj. Dette kan du gøre på cafeen The Laundromat cafe som ligger på Gammelkongevej 96 på Frederiksberg, Elmegade som ligger på indre Nørrebro, eller i Århusgade som er på Østerbro.

Du kan læse mere om brokvarternes karakteristika => DEJLIGE KØBENHAVN

Vil du vide hvor de små shoppegader ligger, => DE BEDSTE SHOPPEGADER I KØBENHAV, MED DE SMÅ UNIKA BUTIKKER

Du kan også følge os på => FACEBOOK

___________________________________________________________________________
thorup strand 644LOHALS på LANGELAND

Er en vidunderlig, dejlig lille sommer by, som ligger nord på Langeland.
Byen har en gågade, som er meget lille, men den er der, og i denne gågade er der om sommeren Frikadellefest. Så er der musik med den syngende kok, eller syngende sagfører. I år var det så også med Henning Stærk.
Borde, stole bliver sat ud så byens beboer og ferie gæster kan feste til mørket ligger sig over byen.

Byen er også rig på beværtninger, der er både kro, hvor der kan spilles billiard, siddes i gårdhave. Så er der værtshuset Den gyldne hund, og hvis hotellet er åbent, også mulighed for at sidde tæt på vandet og kigge på seljskibene.

Byen har selvfølgelig en lystbådehavn. Der er også en camping plads, så selv om byen forekommer lille, så er der masser af mennesker, der om sommeren.

En enkelt knallert bisse er det også blevet til, for nogle år siden kunne man læse om en anholdelse af en sådan på tekst TV, så kom ikke her 😉

Et cirkus plejer også at komme forbi og stille op på camping pladsen.

Så vil du hen et sted hvor ting går langsomt og du vil have ro, så er det faktisk et rigtig godt bud.

Læs mere om Frikadellefesten her => FRIKADELLE FEST I LOHALS

___________________________________________________________________________

mormors kolonihavehus MORMORS KOLONIHAVEHUS

Når jeg siger sommer i Danmark, hvad siger du så?

Siger du kolde Svaneke øl på torvet? Bryggebadet på Islands brygge? Bobler i Nyhavn, eller bare en øl på molen? siger du en slendretur i Århus gågader? Siger du en pølse hos Børges pølser, nu I er på vej ud i det det ganske sommerland? Eller siger du is og strand oppe i Nord Sjælland? Eller bare en frokost på en hotel terresse? Eller bare en stille søndag hos Mormor med en bog i haven ? 🙂

Her lige et par ideer til at skabe mormor stemning 🙂 => HVAD SIGER MORMOR EGENTLIG OM DET HELE

___________________________________________________________________________

bornholm nexø rundkirke hammershus gudhjem postkort Maybritt LaisboBORNHOLM

Er bare blevet til en skøn gourme Ø, med bryggerier, fedesommerhuse eller ophold på gårde, gårdbutikker, som har specialiseret sig på en hel masse forskellige felter.

æs meget mere om Bornholm her => BORNHOLM, BORNHOLM, DU ER DEN DEJLIGSTE FERIE Ø

thorup strand 055Nordjylland er nok mest kendt for Skagen. Men der findes faktisk også andre skønne steder at tage hen, læs bare med her 🙂

___________________________________________________________________________

 

___________________________________________________________________________

brunsvigerNORD JYLLAND læs om byerne:

Skagen
Lønstrup
Løgstør
Thorup strand

=> LÆKRE FERIE STEDER I NORD JYLLAND

IMG_5581SØNDER JYLLAND

Her kan du læse om nogle af byerne, som Cityprinsesserne har været forbi.

Det er bl.a Sønderborg, som har Dybbøl Mølle, en vigtigt historisk ting for vores skønne lille land, og også kendt for det sønderjyske kaffebord.

Og Kristiansfeldt, som er en by, du bør lægge vejen forbi, hvis du skulle være i de områder, bare lige for at tanke honningkager op 😉 Det går nemlig rigtig godt til bobler 🙂

læs meget mere om det lige her

Sønder Jylland

___________________________________________________________________________

lejrskole 025PÅ TOUR I DANMARK

Jeg sad og så aftenshowet her forleden aften, hvor Anders Agger var forbi. Han fortalte om det sidste nye, han og Anne fra Annemad var i gang med, nemlig en tour rundt i Danmark, for at finde de gode ferie steder.
Grunden til de var det, var fordi han havde gået lidt og tænkt, at vi danskere var blevet så forvente med all inclusive og sol forsikring, at vi bare blev nogle brokke hoveder, når vi tog rundt i Danmark, og ikke kunne forvente det samme.

Danmark har jo altid været Danmark, og sol sikker sommer, det er vist at skyde over målet. Danmark har mange, som i virkelig mange, gråvejrs dage, ikke så mange regnvejrs dage, som man skulle tro, fordi dem holder jeg nemlig øje med. Jeg ææælsker regn. Den gang jeg havde sommerhus, sad jeg altid under halvtaget og læste bøger, mens jeg nød varm the, lidt godter, et tæppe godt omkring mig, og så bare de bøger, jeg enten havde og har læst tusinde gange, eller nogle nye, som jeg var blevet anbefalet, havde købt på udsalg, fundet i bibliotekernes rode og ryd op kasser.
Nu har jeg et hus, hvor der på førstesalen er et vindue i taget, så bog seancerne foregår der i regnvejr.

Anders Agger, og Anne for dens sags skyld, har jeg stor respekt for. Anne er bare sig selv på en stille, rolig og underfundig måde, og på mange måder er Anders Agger lige præcist det samme, men bare på en anden måde.

Anders har jeg fulgt meget gennem årene, og en dag hvor jeg var på vej til Svendborg, mødte jeg en prinsesse i toget, kendte hende ikke, men vi kom i snak, og kom til at tale om Anders Agger, fordi vi begge kunne huske en udsendelse han havde lavet om Agger by i Jylland. Ingen anede at en sådan by fandtes 😉

Agger besøgte byen fjorten år efter igen. For første gang han var der, havde der været en gruppe unge som havde skilt sig lidt ud, efter byens normer. De var vilde med døds metal, var sort klædte med kæder og alt hvad sig hørte til.
Fjorten år efter var alt ved det gamle, forstået på den måde, at de unge var blevet i byen, og havde fundet, eller affundet sig med omstændighederne, og var blevet lige så borgerlige som deres forældre. Det var rigtig sjovt at høre deres historie, og “være med til festen” som blev holdt i et sommerhus, og hvor Gnags stillede op som en overraskelse.

Nu er fjorten år faktisk gået igen. Og der sad vi i toget, filosoferede over hvad der videre mon var sket i byen? Faktisk er min nysgerrighed så stor, at jeg skrev til Anders Agger, for som jeg skrev, så kunne det jo være de havde fået et badehotel i mellem tiden, og så ville det da være oplagt at tage der op med Anne.

Anders var så sød at svare, og hans svar var, at det var der en god pointe i. Så nu sidder jeg klinet til skærmen, mens Anders og Anne drøner af sted i det ganske land, kører fra by til by, og fortæller hver deres historie, og jeg håber selvfølgelig på, at turen bliver lagt forbi Agger, for alene historien gør den et besøg værd. Men det må jeg have til gode 🙂

___________________________________________________________________________

posten 015DRAGØR

Er jo simpelhen en lille perle aller, aller yderst på Amager. Byen har trods sin lille størrelse både en gågade og et badehotel, og nede på havnen, som bare er så hyggelig, og det skønneste sted at gå og spise en is, en sen sommer aften, er der en kran, der altid får mig til at tænke på julekalenderen Julerup færgeby, og på Anton, der altid har ravnet sine bukser.

Nede ved havnen er der spise steder af forskellig karakter, samt en iskiosk. Der findes også det skønneste lille galleri, hvor nogle forskellige kunstnere har slået sig sammen, og skiftes til at udstille. Dette gør at udstillingerne også er af forskellige karakter.

Byen er en jeg ville køre til i bil, for kører du på ring vejene, så tager turen der ud ikke så lang tid, som den gør med bus og på cykel.

Gå turen behøver ikke kun at være nede ved havnen, for sniger du dig op i sidegaderne, møder du de skønneste stråtækte huse med bindings værk. Og stok roserne, dem må jeg ikke glemme, de pryder også byen over alt.

Så Dragør er bare den dejligste perle.

Tilbage til forsiden www.cityprinsesserne.dk

www.facebook.com/cityprinsesserne

___________________________________________________________________________

BRORFELDE

På kortet står det til at være en lille by. Der er da også en klynge små huse og et lille gadekær, så i definitionen by, så er det en by.

Der er dog hverken kirke eller butikker, og byen er mest kendt for julekalenderen 2012 og observatoriet der ligger på toppen af bakken.

Men skulle du være i nærheden af Tølløse så tag en tur forbi. I kan tage op på observatoriet, som ikke længere er i brug. Det har det været indtil for nylig. I dag bruger astronomerne de kikkerter, der er på satellitter, fordi de får bedre billeder, da der ikke er en atmosfære der forstyrrer.

Brorfelde observatoriet er et glimmerende sted at tage hen om aftenen, når det er mørkt, hvis du gerne vil kigge på stjerne, for her er ingen lysforurening, som betyder at lys fra byen ikke vil forstyrre dit stjerne kiggeri.

På særlige klare aftner og nætter kan du være heldig at se nogle af planeterne, hvor Jupiter er til at se i en helt almindelig prisme kikkert. Og stiller du rigtig skarpt, kan du ane de fire store måner, der er omkring Jupiter.

Hvis du er helt ny amatør astronom, så er det rigtig vigtigt at du har en rød lygte med, så du ikke bliver natteblind, hvis du er nød til at tænde lys, for at justerer på kikkert, eller andet du skal.

Et andet og sjovt fænomen kan du også se her, fordi der er mørkt. Iridium glimt. Det er ikke et naturfænomen, det er de satellitter der er i kredsløb omkring Jorden, der nogen gange kommer til at ligge i en vinkel, der gør at sollyset pludselig bliver reflekteret i solskærmene. Glimtet øger sin lysstyrke, for så igen at aftage. Tiden det varer er hen over et par sekunder, så det er ikke lige som et stjerneskud, som var meget hurtigt.

Om dagen er observatoriet en gå tur værd. Vejene går rundt omkring de kuglede observatorier, der er et par stykker, og blomster står i flor, og du har et fantastisk udsigt over det bugtede landskab.

Her kan du læse mere om Iridium glimt => SE ET SMUKT IRIDIUM GLIMT OG BLIV FORELSKET

___________________________________________________________________________

viking halloween 005ROSKILDE

Den by har bare det hele, provins charme, havn, festivaller, kræmmer marked, domkirken, Vikingemuseet, is, gågade, lækre spise steder, pubber, gade marked og en masse andet. At være i byen på en sommerdag giver den vildeste ferie stemning.

Jeg var et smut forbi byen på dagen hvor Roskilde festivallen officielt starter, så byen var klædt i orange. Der stod orange sofaer alle mulige steder rundt på gå gaden, tjenerene i Rådhuskælderen havde orange sko, T-shirt og assories på. Det havde de dog ikke på Prindsen, hvor vi fik kage og kaffe, og ja det staves prindsen 🙂

Nede ved havnen var der træf på dagen, med motorcykler og cabriolet biler, så der var virkelig stemning på havnen, og salg af is samt pariser toast på havne grillen. Både var sejlet ind, og de hyggede også rundt i den lille hyggelige havn.

I Roskilde findes der også en restaurant, som er værd at nævne, mest for dens sjove måde den er på, for det er total Mormor mad, du kan få. Restaurant Toppen, som ligger i det gamle vandtårn, har udsigt over byen, og røvballe gardinerne hænger tungt, og understreger virkelig Mormors mad.
Du kan også komme ud og sejle, mens du indtager en måltid på Saga fjord.

I forhold til den megen historie som Roskilde har, for uden vikingeskibene, som er fundet i Roskilde fjord, og domkirken, så lå der faktisk tæt på domkirken en anden kirke, som du kan se ruinerne af nede i kælderen på rådhuset. Du skal bare gå ind i turist informationen og bede om nøglen, så kan du gå der ned alene. nede i kælderen er fundamentet af den gamle kirke, som var kirke på samme tid som domkirken, hvorfor den er revet ned, er jeg ikke helt klar over. men sjovt, og en lille smule uhyggeligt er det. 🙂

___________________________________________________________________________

Kopi (3) af naturundersøgelser 037KONGENS LYNGBY

Ligger tæt på København, det er faktisk ikke så langt at cykle.
Og i Lyngby er der virkelig noget at komme efter, så du vil nemt kunne bruge et par dage der ude, måske du skulle tage en romantisk overnatning, det kunne du gøre på Frederiksdal hotel, som ligger lige ud til Mølle åen, og et fantastisk område.

Lige ved siden af Frederiksdal hotel ligger eksempelvis bådfarten, som tager dig med ud på Lyngby eller Bagsvær sø. Fra søerne kan du se forskellige slotte, som der er nogle stykker af i området.

Du kan også leje en robåd eller kano, både lige ved Mølleåen, eller længere oppe ved Nybro kro, hvor det er muligt at nyde en dejlig frokost.

På Sofie Holm, som også er tæt på, er der ofte udstillinger, og om søndagen er der underholdning af en eller anden art. parken omkring Sofie Holm er skøn og dejlig, så det kan være du i stedet vil nyde en madkurv, du enten selv har lavet, eller købt. Parken er også et sted du kan tage børn med. Det er også et oplagt sted for bobler 😉

Marienborg, som er statsminister bolig, og hvor mange statsministre har boet gennem tiden, og holdt diverse nytårs taler er også her i området, som også har en skov, der ligger langs med Mølle åen.

Nede i selve Lyngby, er der hovedgaden, som er så hyggelig med de lave provins huse, hvor byen ender ved kirken og Lyngby Mølle, samt det meget smukke bibliotek, der har udsigt over vandet. Bag ved kirken ligger Bondebyen, hvor alle de gamle bondehuse er blevet restaureret gennem tiden, så det nu står smukt med haverne, stokroserne og emmer af historie.

Og er du rigtig shopping freak, findes det rene eventyr land i Lyngby storcenter, som ligger tæt på hovedgaden. der er også en stor biograf i byen, som viser aktuelle film. Så bestemt et par dage værd at tilbringe sommerdage i <3

___________________________________________________________________________

HARESKOV BY

Kan man cykle i stiletter? ja, man kan også lade være 😉

Hareskov by er så meget en by, der skriger på at du springer på cyklen, som du nemt kan tage med i toget, bag på bilen, eller bare leje der ude. Så kan du give den gas gennem skoven, sumpen, hvis det har regnet, op og ned af bakkerne, de stejle, de knapt så stejle, eller bare på vejene der kører lige ud.

Det er selvfølgelig i skoven du skal cykle, hvis du vil på det vilde adventure race, er du til det lidt mere stille med hvide kjoler og hat, samt skovturs kurv, så kan du cykle igennem den meget charmerende by, og rundt på vejene tæt på skoven.

Jeg ved og kender til, at en del bryllupper bliver holdt der ude i den grønne skov, og det kan jeg virkelig godt forstå <3

Stedet hvor de bliver holdt er på Bryggeri Skovlyst, som ligger et lille stykke fra stationen.

Her kan du bare sidde i sommer solen i gårdhaven, nyde et glas, eller en middag, hvad enten det er til frokost eller aften. Der er fred og skovens dybe stille ro, der er fugle sang og lise, den for sjælen, og måske hende du kender 😉

Jeg har ikke prøvet deres mad, da vi bare ville cykle lidt rundt og snuse denne skønne stemning ind, på denne sommer dag, hvor alt bare var lige som det skulle være.
Næsten, stiletten gnavede lidt, for sådan er det desværre også, når de bare vinter fødder kommer ud i sommer stiletten, som ikke har været på i et år. De andre vabler, fra alle de andre sko, som er ved at være gået til, er næsten væk 😉

Jeg er ikke klar over, om der findes et sted til overnatning. Men at bruge en sommer dag der ude, uanset hvad du er til, er så meget med til at give dig den rette danske smukke, fantastiske sommer stemning, som kun kan fås her. LOVE IT.

___________________________________________________________________________

postkort tisvildeleje foto fotograf Maybritt LaisboTISVILDELEJE

Jeg har mange skønne minder fra min barndom i Tisvildeleje by. Vi var med fritteren hvert år der oppe, og vi boede de fleste gange på pensionat kildegården.

En enkelt gang boede vi også på et vandrehjem, jeg ikke husker hvor lå, og et andet sted, som ikke var så langt fra Helene grav. Men fritteren vendte altid tilbage til Kildegården.

Dagene i Tisvilde gik med badning, og når jeg er der oppe, og går igennem bygaden, så er det som om det bare var for lidt siden, at jeg kom gående der i en stor flok, i klip klappere, på vej ned til vandet, igennem byen, som ikke var en helt så hip badeby, som det er idag.

Vi gik også mange ture i Tisvilde hegn, og en aften, hvert år, satte vi os ned i tusmørket på helene grav, og fik historien med hvordan hun var kommet flydende i land på en sten. jeg tror nok det er sådan, for hvert år undrede jeg mig over det med den flydende sten. Sådan husker jeg det 🙂

Tisvildeleje er stadig en skøn og fantastisk ferieby. Man kan ikke kalde det et pit stop, fordi kører du ned gennem byen, så ender du til sidst på et stor parkerings plads, hvor du umuligt kan finde plads om sommeren, hvis du kommer hen af formiddagen, og gerne vil parkerer din bil og bade lidt, nyde en frokost eller andet.

Byen har også stadig sit lidt vilde look, den virker nemlig ikke særligt trimmet, trods det at kendte, rige og andet godtfolk kommer der meget.

Om sommeren er der også loppemarkedet, et som ligger lige op af Tisvildeleje station.
Og et andet, noget mere nyt, nemlig caroootsale, som foregår nede på stranden, og her køber du en plads, slår alle døre op med ting du måtte have for meget, eller kunsthåndværk, og så er det bare med at få fat i badegæsterne 😉
Du kan se datoer for det her www.carbootsale.dk

Og så må jeg jo ikke glemme badehotellerne, der er både Tisvildeleje strandhotel, love it, og Helenekilde badehotel, som er med et lidt andet koncept end strandhotellet.

Eller den skønne, hyggelige restaurant Bistro Bistro, som laver de skønneste hvidvins dampede muslinger, mens byen slendre forbi, og lille mis tager jeg en lur på trappen 🙂

Så Tisvildeleje er en by, hvor du kan tage op for en dag, bade, gå i skoven, nyde en dejlig frokost eller middag, tage på en weekend, hvad enten du logerer dig ind på hoteller, pensionat eller vandrehjem.
Eller du vælger at købe, eller bare leje et sommerhus.

Byen har også et natteliv, så der er lidt for alle. 🙂

___________________________________________________________________________

HILLERØD

Jeg ved ikke om Hillerød er en by, jeg ville tage på ferie til. Ikke fordi der er noget galt med byen, nok snarer fordi, den ligger så tæt på København, så jeg ville aldrig have følelsen af at være på ferie.

Byen er jo skøn, og er en historisk by med Frederiksborg slot, så det er i sandhed en prinsesse by 🙂 Så det er en by, som jeg vil anbefale at man tager sin cykel med til, og tilbringer en sommerdag der.

Byen har, som andre byer med respekt for sig selv, en lille gågade, hvor alle de kendte butikker ligger. Tæt på gågaden findes der tre, siger og skriver, tre genbrugs butikker. Her kan du også være heldig at finde “guld” 🙂 Selv fandt jeg pladen Carbaret, elsker den 🙂 jeg er i øjeblikket igang med nogle ideer, som man kan bruge gamle LP plader til.

Men jeg fandt ikke rigtig nogle unika butikker, som jeg altid leder efter. Men jeg fandt op til flere hyggelige cafeen for enden af gågaden, som også ligger lige ud til søen. Så der kan man sidde og få sig lidt kaffe, kage, vin eller salat, mens man nyder vandet, og sommerferie stemningen 🙂

Ven-Hven-Tycho-Brahe-Ø postkort

Du kan også tage til smukke, smukke Ven, eller Hven, som svenskerne kalder det. Du kan både være der en dag, eller overnatte. Øen skifter karakter når de fleste tager færgen tilbage samme dag. Det er sommerferie, det er romantik, det er hygge, det er motion på den lækre måde.
Så læs lige lidt mere om Ven

GODE IDEER TIL HVOR DU KAN TAGE PÅ DANSK Ø-HOP VEN, BORNHOLM, SKARØ LOHALS PÅ LANGELAND, SEJERØ

svendborg grilaften( Foto Majse Tange)

danmark dejligst postkort foto fotografi cykel nørrebro københavn Maybritt Laisbo

En tanke om “Sommer og sol i Danmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *