dødsmaske dødmasker grønland tekstil tryk tegning illustration

Tekstiltryk kursus i Paamiut, en by I Grønland

TEKSTILTRYK KURSUS I PAAMIUT
I 2012 blev jeg inviteret op til Paamiut i Grønland, for at lave et tekstiltryk kursus, med frivillige deltagere. Det var temmelig sjovt, fordi den Grønlandske natur, kultur altid har fascineret mig. Cityprinsesserne var på det tidspunkt gået i luften, så jeg skrev dagbog om turen hver dag. Jeg var af sted i en uge.

tekstiltryk DIY stoftryk Grønland Paamiut maybritt laisbo
Paamiut er en by på syd Grønland. Her ser du holdet, som deltog i kurset.

Efter hjemkomst skrev jeg så en artikel til bladet Husflid. Det er denne du kan læse her.
Senere har jeg også lavet en storrytelling om Grønland, som fortæller om begge de gange jeg har været i Grønland.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Paamiut grønland maybitt laisbo kursus kurser workshop postkort
Paamiut en grønlandsk by ved havet

ARTIKEL SKREVET I BLADET HUSFLID UDGAVE 6 2012
Stoftryks kursus i Paamiut
Paamiut er en lille by på den sydgrønlandske vestkyst. På dansk hedder byen Frederikshåb, og på Grønlandsk betyder det, byen der ligger ved vandet. Byen ligger lige der hvor en strøm laver en sløjfe, og dette bevirker at fjorden altid er isfri. Det bevirker også at tågen kan komme rullende ind i tide og utide. Husene ligger langs fjeldskråningerne og er i meget stærke farver, som rød, grøn, gul og blå. I øvrigt noget som er meget karakteristisk for Grønland.
Byen er også uden sne, i denne oktober måned hvor Maybritt Laisbo er blevet inviteret op for at lave et stoftrykkursus for nogle frivillige deltagere, og hvor målet for den grønlandske kommune er, at det kunne motiverer til noget iværksætteri. Byens beboer fortalte, at sneen plejer at være der allerede i september, og de faktisk ikke vidste hvorfor den lovede vente på sig.

STOFTRYK ER PASSION
Maybritt Laisbo selv, er til daglig folkeskolelærer på Hellerup skole, hvor hun har håndarbejde som et af sine linjefag. Et fag som hun brænder for, og også beskæftiger sig meget med i fritiden. Her er stoftryk og filtning de største passioner, hvor stoftrykket bliver syet til brugs tekstiler, som tasker, kaffe/ tevarmere. Og denne passion, viden og læren, prøvede hun at give videre til nogle kursister, hvor de syv af dem var kvinder i alle aldre, og en enkelt mand. Han brugte meget af sin fritid på at male. En anden af deltagerne havde en lille systue, hvor de syede i sælskind, og solgte til souvenirbutikker på Grønland.

En del af kurset bestod også ,i at deltagerne skulle lave noget story telling. Hvilket var nemt, da de grønlandske symboler ligger dybt i dem. Så hvaler, isbjørne fugle, her særligt havørnen, som der findes rigtig mange af i byen, og derfor er byens symbol, storytelling om bearbejdning af skind, og andre historier kom lige så stille frem, som processen skred frem.

Grønland tekstil kursus stoftryk kurser workshop tegningBEGYNDTE MED FARVELÆRE
Kurset startede med farvelærer, for deltagerne skulle se, hvordan farver kan blandes, og danne nye farver, samt de skulle også se hvordan en farve ændrede sig, alt efter hvilken farve stoffet havde.
Det blev dog hurtigt farverne grøn i alle nuancer, samt sort og hvid, der blev de foretrukne. Der blev trykt på stoffer i farverne lilla, orange, samt sort og hvid, og igen blev det sorte og hvide stof de stoffer der gav den bedste baggrund for fortællingerne.
De fleste af deltagerne, her syv kvinder i alle aldre, og en enkelt mand, talte kun Grønlandsk, enkelte kunne dansk, så de stod for oversættelsen. Måden undervisningen foregik på, var på bedste Rudolf Steiner vis, hvor Maybritt Laisbo selv trykte og syede, så kursisterne kunne, se hvad deres tryk kunne bruges til. Og så kom der ellers gang i processen. Der blev produceret tasker, viskestykker, gardiner, forklæder, duge, grydelapper og tevarmere. Ideerne ville ingen ende tage.

Der blev lavet alt fra badeforhæng, til tasker, tehætter, forklæder, puder og kaffevarmer af det trykte stof
Der blev lavet alt fra badeforhæng, til tasker, tehætter, forklæder, puder og kaffevarmer af det trykte stof

Alle de færdige produkter blev udstillet i byens kulturhus, så hele byen kunne komme forbi og se, og hører om kurset.
Deltagerne spurgte til om ikke Maybritt Laisbo kom igen om to år, så hun kunne se hvor langt de så måske kunne drive det til.
Da udstillingen var færdig, tog deltagerne de ting med hjem, de selv var blevet så glade for, og resten fik Maybritt laisbo lov til at tage med til Danmark, hvor hun har en aftale med det Grønlandske hus i Ålborg om en mulig udstilling.

Skrevet af Maybritt Laisbo til bladet Husflid udgave 6 2012

Du kan se mange flere billeder på Kreativtid

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Har du lyst at høre mere om kurser, foredrag eller artikler du gerne vil have skrevet, kan jeg kontaktes på
Maybritt Laisbo
Mail; cityprinsesserne@yahoo.dk
tlf; 40833813

Hvis ikke jeg lige tager telefonen intal en besked, så kontakter jeg dig.

grønland postkort maybritt laisbo
Grønland er et dybt fascinerende og meget smukt land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *