svendborg gågade flink fest

Svendborg

SVENDBORG

Svendborg som ferieby, eller by for en weekend,er fantastisk, den har det hele, og har virkelig cityprinsesse potentiale. Særligt hvis du lander lige midt i deres Flink gadefest i Møllergade 🙂

Eller hvis du er på vej videre til øerne, der ligger i farvandet lige uden for. Giv dig selv, at du lige stopper op, helst med en overnatning.

Vil du bare starte ud med stemningsbilleder, så kig med på youtube videoen, som har mange flere billeder fra Svendborg

Jeg selv har været på gennemrejse i byen, når jeg i tidligere tider skulle til Ærø, men jeg var aldrig  oppe i byen, kun nede ved havnen, som jeg også har barndomsminder fra med farmor og farfar, hvor vi også skulle til Ærø.

svendborg
Her et lille kig hen over byens tage, med smuk udsigt til havnen, som emmer af sjæl og levet sømandsliv.

Så jeg tænkte tit, hvad mon det er for en by, og da jeg mødte en Svendborgsk Cityprinsesse til en fest hos en fælles veninde, for lang tid siden, så spurgte jeg, om jeg måtte komme på besøg.Kendte hende ikke, drog bare afsted. Vores fælles veninde kom dagen efter 🙂

Det er siden blevet til et tæt og langt venskab.

kammerrateriet ved svendborg havn
nede ved havnen og bag havene, emmer der af stemning. Om sommeren er der sand og små borde ude foran kammerateriet, hvor du kan nyde tapas og kølig hvidvin. mums.

Den første weekend, jeg var der, var i pinsen, og det var virkelig et velvalgt tidspunkt, for der var som sagt gadefest, i en flink gade. Det var andet år, at gågaden havde flink gadefest, som var inspireret af det program, der hedder fucking flink. Det ville de også være. Og det var de virkelig også, på Harder, som var stedet vi slog os ned, kom der en masse søde folk og ville snakke, og den Svendborgske cityprinsesse havde pludselig op til flere aftaler i stand omkring noget fest, der skulle holdes på hendes arbejde. Med i købet, fik vi da også lige et par øl, mens forskellige bands spillede.
Foran de andre butikker, havde butikkernes personale slået sig ned med klap borde, ost og vin.

Senere skulle vi lige hjem og nette os, have bobler, og en masse tøsesnak, inden vi tog ud i byen og så på dens natteliv.

Svendborg er gammel sørøver by, var jeg lige ved at skrive 😉 Men jeg mente sømands by, og derfor har byen en del beværtninger, så mulighed for fest, den er virkelig til stede. Den fik ikke for lidt med kiosk bajer, sang gennem gaderne, tequila på Citronen, og så videre til et sted, hvor der var en hel masse prinser, der var ved at holde fødselsdag.Igen, igen fest og farver.

vintage svendborg secondhand
Se min kjole er en vidunderlig lille butik, som er drevet af Ditte, som gør det med hjertet. For butikken holder hun åbent, når hun holder fri fra sit arbejde.

Svendborg er også en dejlig handelsby, hvor der i gågaden ikke kun ligger mainstream butikker. Her ligger en masse små lokale, med secondhand og vintage. Her vil jeg særligt slå et slag for butikken Se min kjole, der ligger inde i gården, Ribers gård, lige bag Harders. Her er vintage til priser, så du bare kan shoppe amok. Du skal dog være klar over, at der kun er åbent om lørdagen.

svendborg
Faldt lige for udtrykket her. Stedet er et kultursted.

Næste dag var i et mere roligt regi. Gå ture ned gennem gaderne, indtagelse af smørebrød på havnen, hvor fiskehandleren havde smurt dem, slendren rundt og kigge på de flotte sejlskibe, lade solen kærtegne ens hud, på plænen, i husets have, som lå næsten midt i byen. Kaffe, vippe tær, mere tøsesnak, en lur, noget gril, mere snak, grin, og fortrolighed, og da kulden begyndte at indtræde, så op og se det sidste af melodi grand prix, hvor vi alle faldt i søvn uder pointgivningen, for så at vågne op til jubel.

Næste morgen, som var min afrejse dag, sad vi alle i sengen, sludrede, sladrede, og følte os så fyldte på energi, oplevelse, og flinke mennesker vi havde mødt.

Så ja, Svendborg er i sandhed en dejlig ferie by.

Jeg vil lige tilføje, at spillestedet Harders drives af frivillige, ligger i Møllergade 36, og du kan se en masse lige her Harders nu

Du kan også læse om flink gadefest lige her => I SVENBORG ER DE FLINKE, SÅ FLINKE AT DE FESTER OVER DET. FLINK GADEFEST

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *